Mystiske Myanmar

10 dage med 5 dage og 2 nætters fiskeri

Kom med og oplev et forrygende fiskeri i det spændende og ukendte Myanmar. Fiskeri i Andaman Havet efter GT, tun, barracuda og meget mere. 2 dage i Yangon med sightseeing, 3 dage og 2 nætter i båd på havet og 2 dages fiskeri fra kysten. Popping, jigging, trolling, live bait eller fluefiskeri. Alt er muligt her og der har ikke været andre vesterlændinge og fiske før.

Myanmar har været et sted man i mange år ikke har kunnet besøge, men nu er det åbnet igen for turisme. Her er en fantastisk natur og en befolkning hvis enestående gæstfrihed ikke ses andre steder. Sportsfiskeri er næsten helt ukendt og Gone Fishing er det eneste europæiske selskab der tilbyder fiskerejser til Myanmar.

Myanmar-Map-Gone-Fishing

Vi flyver til Yangon og bruger de første to dage på at opleve byen. Derefter flyver vi til Ngapali Beach, hvor vi skal bo de næste otte dage på et lille hyggeligt familiehotel, omgivet af små restauranter og tæt på stranden.

Fiskeriet foregår fra traditionelle fiskerbåde med en lokal besætning der til daglig fisker med håndsnøre og rejenet. Bådene er bygget om til sportsfiskeri og vi er to fiskere på hver båd. Besætningen tager hånd om al madlavning og drikkevarer som er gratis ombord. På hver båd er der tre besætningsmedlemmer og en guide der hjælper med fiskeriet. Vi er ude i tre dage og to nætter, lever ombord med besætningen og har masser af tid til fiskeri. Fiskeriet vil skifte mellem trolling, jigging, popperfiskeri og fiskeri med agn. Målet vil først og fremmest være Giant trevally, barracuda, flere slags tun, king mackrel, wahoo og sailfish. Derudover vil vi fiske alt hvad der er på revet. Da der ikke har været fisket i området (de lokale fisker næsten udelukkende skaldyr og sardiner) vil det være spændende at se hvad det ellers byder på. Hvert år bliver der fanget marlin som bifangst i sardingarn.

Efter dagene på havet vil vi tage t0 dage ud til en lille ø ud for kysten hvor der er et rev der rummer masser af GT og andre jacks samt en lille flodmunding hvor der er store barracuda, hajer mm. Her vil vi fiske fra tidlig morgen til solen går ned, hvorefter guiderne laver barbecue på stranden.

Da du ikke kan hverken købe eller leje fiskegrej i Myanmar skal du selv medbringe alt. Grejanbefalinger kan fås ved henvendelse til Gone Fishing.

Rejsen er inklusive:

  • Fly København-Myanmar
  • Dansk turguide
  • Indenrigsfly i Myanmar
  • Transport til og fra hotel og fiskeplads
  • Hotel i Yangon
  • Hotel i Ngapali Beach
  • 5 dage og 2 nætters fiskeri med guide
  • Mad og drikke på båden (ikke alkohol)
  • Barbecueaften x 2

Rejsen er eksklusive:

  • Indenrigsrejse til/fra København
  • Personlige forsikringer
  • Stangrør på fly
  • Fiskegrej og udstyr
  • Drikkepenge (Ca.50 USD)
  • Mad og drikke på ikke fiskedage
  • Alkohol

Næste planlagte tur er 4. marts 2020

Pris ved 6 mand:

Price: 20.000 Danish Krone(USD 2,950 / EUR 2,700)

Hør nærmere for ikke fiskende deltagere.