Laksefiskeri i Gudenåen

Mandag 20.04 til fredag 24.04. 2020

Gudenåen er blandt de 10 bedste laksevande i Europa. Tag med på laksecamp i fem dage til et fantastisk fiskevand, hvor du ikke behøver at rejse langt eller betale tårnhøje priser, for at fange drømmefisken. I april stiger de store blanklaks op i åen og her har du virkelig chancen for en stor laks.

Fiskeriet foregår på de bedste laksestykker i Danmarks største å. Vi bor lige ned til åen i hyggelige campinghytter og kan fiske døgnet rundt. I Gudenåen fanges der laks hver dag i sæsonen og du må hjemtage 2 fisk pr. dag. Har du lyst, er der også en fin bestand af store gedder. Du kan fiske med spin, flue eller orm. Eller du kan prøve den meget effektive rejerig der hvert år giver masser af laks i Gudenåen.

På turen vil der blive sørget godt for dig så du kan koncentrere dig helt om at fiske og hygge med de andre fiskere. Der vil blive serveret morgenmad hver morgen og du kan så selv smøre en madpakke. Aftensmaden bliver lavet af en lokal guide der også er behjælpelig med fiskeriet.

Turen er inklusive:

— Ophold i hytte
— Fuld forplejning ekskl. Drikkevarer
— Fem dages fiskeri
— Fiskeguide

Turen er eksklusive:

— Transport
— Grej og agn
— Campingpas

Pris pr. person: Dkk. 3.500,-

Salmon Fishing - Laksefiskeri i Gudenåen
Salmon Fishing - Laksefiskeri i Gudenåen
Salmon Fishing - Laksefiskeri i Gudenåen